Populære indlæg

Lam

FORORD:
Denne side er forbeholdt lammekødsspisere eller dig der bare vil prøve noget lækkert. Vi er ganske få i min venne/familie kreds, der virkelig nyder denne spise .....  til stor irritation for kokken her.

Som noget nyt har vi i år købt to lam og fyldt fryseren. Et marsklam der har trådt sine spæde skridt tæt på Rømø, samt et lam fra Bjarne der er bosidene på nordfyn. Vi glæder os til mange lækre og dejlige måltider.



Skulle du være ejer af en himmelsk ret du vil dele med mig, så send den endelig og jeg vil bestemt afprøve den.




Min egen krydrede ret


500 g. lammekød/bov i mundrettede stykker
2 tsk. ristet/knust korianderfrø
3 stk. stjerneanis
3 spsk. grøn ristet karry
2 tsk. spidskommen
5 nelliker, knust
2 store hakkede løg
3 fed hvidløg, hakkede
3 cm. revet ingefær
1 kvist rosmarin
2 ds. flåede tomater
2 stængler bladselleri i grove stykker
2 gullerødder, grofthakket
2 pastinakker, grofthakket
1 dl. fløde (gerne mere)
Chillie efter behag.

Køddet brunes ved meget hård varme, så kødsaften forbliver i stykkerne. Herefter kommes alt undtagen grøntsagerne, i en stor gryde og vand tilsættes. koges ved svag varme i 1½ time. Tilsæt grøntsager og kog videre til grøntsagerne har bid. Spises sammen med ris eller kartoffelmos. 






Afrikansk lammaragout med ris


800 g. lammebov i grove tern uden fedt
Olivenolie til stegning
1 Hel kanelstang
3 tsk. knust korianderfrø (ristet på tør pande)
1 tsk. spidskommen
1 chillie, gerne flere hvis dette ønskes.
2 laurbærblade
1 tsk. allehånde
2 tore løg i grove tern
3 fed hvidløg
30 tørrede abrikoser
Saft og reven skræl fra 1 økologisk appelsin + citron
Salt + peber


200 g. forkogte kikærter.
Smage evt. til med honning




Køddet svitses i en tykbundet gryde og alt undtagen kikærter tilsættes. Kom vand i så det dækker kødet og kog retten i 1 time.
Kikærterne tilsættes og retten koges endnu 10 min. Server ris til og evt. et godt brød.



Lammekoteletter med tomat og honning
4 koteletter, ca 1 kg. ialt
1 stort løg, hakket
3 fed hvidløg, hakket
4 dl. god kraftig rødvin
2 spsk. honning
2 kanelstænger
1/2 tsk tørret chillieflager el. lign
1 ds. flåede tomater
1 laverbærblad, smuldret
200 g. forkogte kikærter eller fra dåse
lille bundt frisk bredbladet persille uden stilk
1 citron hakket fint.


Brun koteletterne ved kraftig varme. Svits løg og hvidløg og tilsæt rødvin tomat samt kryderier/honning.


Stilles i en forvarmet ovn (180°C) i 45 min, hvorefter kikærter tilsættes. Skru ned til 150°C og lad rettet forblive i ovnen yderligere 1½ time. Kom hakket persille og citron i retten og smag til med salt og peber.


Server ris til og evt. brød.... alt efter temperament